Det er ganske naturligt at man kan sidde inde med en række tvivlsspørgsmål, når man undersøger markedet for online lån. Der kan være mange elementer i låneprocessen, som man ønsker at få fuldt overblik over, allerede inden man begynder at ansøge om en given finansiel ydelse. Vi har her samlet en række besvarelser på ofte stillede spørgsmål til lån. Formålet med vores svar i denne FAQ, er at gøre det nemmere for låntager at finde den helt rette løsning. Det gælder både om der er tale om de hurtige kviklån, minilån og sms lån, eller den bredere dækkende forbrugslån type. Vil du gå i dybden med specifikke områder inden for lån, kan du læse vores blog. Er du interesseret i at få defineret centrale lånebegreber, såsom afdrag, termin og ydelse, henvises du til vores liste over vigtige lånebegreber. Spørgsmålene, og de dertilhørende svar nedenfor, er udvalgt på baggrund af typiske overvejelser, fra kunder som er interesserede i forbrugslån og lignende låneformer.
Mange låneudbydere tilbyder det der kaldes et 'samlelån'. Som navnet måske indikerer, samler den valgte kreditor alle dine lån til ét stort lån hos dem. Rent praktisk foregår det sådan, at kreditoren betaler alle lånene hos de andre låneudbydere ud for dig, så du ikke selv skal bekymre dig om det. Som udgangspunkt vil du kunne komme til at spare penge på denne løsning, da du med stor sandsynlighed vil få tilbudt en noget bedre rente på ét stort lån hos én kreditor end de renter, du på nuværende tidspunkt betaler på dine mindre lån hos flere forskellige kreditorer. Når du skal finde den låneudbyder, der kan tilbyde dig det bedste samlelån, vil et udgangspunkt være at kigge på debitorrenten, men i særdeleshed også lånets ÅOP (årlige omkostninger i procent). ÅOP'en er den bedste måde at sammenligne lånetilbud på, da den (modsat debitorrenten) også inkluderer lånets øvrige omkostninger så som startgebyr, månedligt gebyr eller lignende, hvilket naturligvis også skal tages højde for, når man skal finde det bedste og billigste samlelån. Ansøgningsprocessen for et samlelån ligner til forveksling ansøgningsprocessen for et almindeligt forbrugslån.
Forbrugslån er betegnelsen for en type af lån, som typisk anvendes til specifikke forbrugsvarer eller serviceydelser. Ved de fleste forbrugslån skal du ikke redegøre for, hvordan dit forbrug fordeler sig. Det er således muligt for låntageren at anvende pengene til det han eller hun vil. Forbrugslånet fungerer ofte som en kortere finansieringsløsning, til et større eller mindre forbrugsgode, hvor det enten kan stå som supplement til en given opsparing, eller finansiere hele købet. Det er muligt både at ansøge om lån til forbrug i banken, eller hos de mange finansieringsselskaber, som konkurrerer om at levere den bedste ydelse til kunden. Det er særligt vigtigt at man foretager en prissammenligning, for at undgå et forbrugslån som ikke er hensigtsmæssig i ens givne privatøkonomiske situation. Hos Billige Forbrugslån.dk sammenlignes et stort udvalg af udlånsvirksomheder med hinanden. Med denne service kan brugeren, som mulig optager af en låneydelse, sammenligne de forskellige løsninger grundigt med hinanden. Vi har samlet yderligere information om forbrugslån som er værd at vide - her.
Eftersom at der findes mange forbrugslån valgmuligheder, alle med varierende vilkår for det specifikke lån, er der også forskellige rentesatser at vælge imellem. Renten kan være et af de parametre, som udlånsselskaberne benytter for at differentiere sig fra konkurrenterne. Den kan derfor variere betragteligt, alt efter hvor man søger lån til forbrug. I nogle tilfælde kan det være muligt at finde forbrugslån med en debitor rente på under 9%, mens den i andre tilfælde kan være højere. Du kan lære mere rente, og lån med eller uden, men det er vigtigt at du ikke kun kigger på rentesatsen, når du er interesseret i at låne penge. Der er en række andre forhold som også er vigtige at holde øje med - særligt de årlige omkostninger i procent, som forkortes ÅOP. Her vil renten være inkluderet, men også andre betydelige gebyrer og låneomkostninger.
Der er flere faktorer der spiller ind, når man skal beregne hvad der er den økonomisk mest hensigtsmæssige lånebeslutning, og det er ikke nok blot at kigge på renten. Der kan dog være flere fordele i at vælge et lån med en lav rente, da man derved mindsker den rentemæssige udgift, der skal betales for det pågældende lån. Ikke desto mindre kan et lån godt have en lavere rente end et andet, men stadig være dyrere i sidste ende. En række øvrige omkostninger inkluderes ikke i rentetallet. Her skal man i stedet have ÅOP for øje, som fortæller hvad de samlede årlige omkostninger i procent er.
Når du beslutter dig for, hvilket forbrugslån, der passer dig bedst, kan du under virksomhedens lånebetingelser læse om deres proces for fortrydelsesret. Hvis man som låneansøger fortryder den aftale, der er indgået med kreditor, har man ret til at fortryde aftalen uden nærmere begrundelse herfor. Det skal dog ske senest 14 dage efter den dag, hvor aftalen er indgået. For at gøre brug af din fortrydelsesret har du pligt til at meddele kreditor, at du har fortrudt aftalen. Dette skal gøres skriftligt - enten ved brev eller pr. e-mail - hvori det tydeligt skal fremgå, at du som debitor ønsker at gøre brug af din fortrydelsesret i forhold til den aftale I har indgået vedrørende et forbrugslån. Ofte vil der være vedlagt en standardfortrydelsesformular sammen med den kontrakt, du modtager, som du blot kan vælge at benytte. Hos flere selskaber vil du også kunne finde denne fortrydelsesformular på deres hjemmeside, såfremt du ikke længere er i besiddelse af denne. Hvis du i stedet foretrækker at ringe til kreditor, vil det også være muligt at fortryde aftalen telefonisk. Uanset hvilken af ovenstående muligheder, du vælger i forbindelse med anvendelse af fortrydelsesretten, er det blot vigtigt at du giver kreditor besked herom INDEN fortrydelsesfristens udløb. Du skal i forbindelse med fortrydelsen tilbagebetale ethvert beløb, du har modtaget af kreditor snarest muligt og senest 30 dage efter du har gjort kreditor opmærksom på, at du har valgt at gøre brug af din fortrydelsesret. Debitor vil ligeledes tilbagebetale ethvert indbetalt beløb til dig som debitor uden nogen former for gebyr.
Der findes ikke entydigt gældende vilkår for muligheden for at betale ens forbrugslån, inden den aftale løbetid udløber. Det afhænger af, hvem man har optaget det hos samt hvad der står skrevet i den låneaftale, man har underskrevet i forbindelse med optagelse af forbrugslånet. De fleste steder er det dog muligt at indfri sit forbrugslån - enten gratis eller mod betaling af et gebyr. Ofte er det muligt at logge ind på 'min side' på låneudbyderens hjemmeside, hvor man kan finde svar på, hvordan processen for indfrielse af forbrugslånet foregår hos dem. Det kan eksempelvis foregå via en ganske almindelig bankoverførsel. Hvis ovenstående ikke er muligt hos din låneudbyder, kan du kontakte dem telefonisk eller via E-mail for at høre nærmere.
Typisk vil helt almindelige danskere på et tidspunkt i deres liv, vælge at tage et lån, med det formål at finansiere noget bestemt, som kræver et større rådighedsbeløb end deres nuværende. Flere slags lån har helt specifikke formål - billån til finansiering af biler, og boliglån finansiering af en andel af huskøbet. Anderledes er det med forbrugslån, hvor låntageren har friere hænder til at bruge det lånte beløb, præcis som han eller hun ønsker.
Det lån du skal vælge kommer an på din egen personlige økonomi, samt dine ønsker og behov ift. det pågældende lån som du vil optage. Hvis du skal bruge et større rådighedsbeløb, eksempelvis til at finansiere et forbrugskøb eller andet, så skal du typisk undersøge markedet for forbrugslån. Forbrugs lån anvendes dog også som paletbegreb for en række andre lån. De bedste kviklån, til 5000 kroner eller mere, kan også ses her på siden. Kviklån er ideelle hvis du ønsker en kort låneproces, og vil have selve låneprocessen nem og hurtig. Denne type lån er dog primært til små beløb. Det samme gælder en række andre låneformer som ligner kviklån. Nye Sms lån er er formentlig den hurtigste løsning, for de nye kundegrupper som er vante med at bruge mobilen til det meste, og ønsker at låne med det samme. Helt centralt er det dog at det lånevalg du træffer, er et som tager hensyn til din privatøkonomi. Du bør aldrig vælge et lån, hvor der er risiko for at du ikke kan overholde låneaftalen. Afbetalingen af lånet skal finde sted rettidigt, så du ikke bliver forgældet, og risikerer at ende i RKI databasen.
Vi anbefaler, at man som borger, og i særdeleshed, låneansøger anskaffer sig MitID, så man får mulighed for at kunne identificere sig selv digitalt. MitID sikrer desuden ens personlige oplysninger og man undgår eventuelt misbrug af personfølsomme data. Derudover giver det en mulighed for at benytte forskellige selvbetjeningsløsninger på internettet ved anvendelse af dit MitID.
Hvor meget du kan låne bliver afgjort på baggrund af kreditvurderingen, som det pågældende udlånsselskab du ansøger hos foretager af dig. He er din nuværende og fremtidige indkomst, to helt centrale elementer i vurderingen. Baseret ud fra denne kreditvurdering, vil selskabet have et overblik over hvor kreditværdig de vurderer dig. Når du låner penge til forbrug, vil kreditvurderingen ofte være mindre omfattende. Ansøger du om et minilån, kan du låne uden spørgsmål fra udlånsselskabet, og forvente en effektiv låneproces. Her bliver du dog begrænset i hvor mange penge du kan låne, da det ved minilån typisk er lavere beløb man låner. Dette er dog også en af grundende til, at lånevirksomheden laver en mindre kreditvurdering. Det er muligt ved mange forbrugslån at låne mere end ved et minilån - i nogle tilfælde helt op til 400.000 kroner. Ved lån til bil eller særligt hus, vil kreditvurderingen være meget mere omfattende, end hvad der er tilfældet når man tager et minilån på nettet.
Der findes mange potentielle låneudbydere, hvor du kan henvende dig. Et bredt udsnit af disse muligheder finder du her på siden. Når låneselskaber udbyder fx kviklån, er det først og fremmest vigtigt for dem at vide, at der er overhængende sandsynlighed for, at låneansøgeren er i stand til at følge afdragsordningen og de dertilhørende omkostninger. Derfor foretager de en kreditvurdering af ansøgeren for at få et indblik i, hvor stort et råderum låneansøgeren har i sit budget til at kunne tilbagebetale kviklånet på et tidspunkt. Hvis de vurderer, at det ikke er realistisk for låneansøgeren på sigt at kunne indfri den ansøgte finansielle ydelse grundet den nuværende, økonomiske situation giver de derfor afslag på ansøgningen. Står man eksempelvis registreret i RKI, vil dette også resultere i et afslag. Hvis du derimod har en stabil indkomst og vurderes kreditværdig, samt ikke er registeret i Ribers register over dårlige betalere, skulle det ikke være et problem at finde et passende kviklån. Se vores guide for mere information om kviklån, og fremgangsmåden du skal benytte, hvis du ønsker den billigste låneløsning.
Det er ingen hindring at låne penge ved at ansøge om et forbrugslån, selvom man er på kontanthjælp. De fleste banker kræver blot, at man har en fast indtægt hver måned, man har fast bopæl i Danmark og at man ikke står registreret i RKI eller Debitor Registret. Den månedlige indkomst tages naturligvis i betragtning i forhold til, hvor stort et lånebeløb banken vil tilbyde dig, så du ikke risikerer at havne i en situation, hvor det kan være svært for dig at betale lånet tilbage igen.
Hos de fleste bankselskaber, såvel som udbydere af finansielle ydelser på nettet, kan du henvende dig og ansøge om en forhøjelse af dit forbrugslån. Du skal blot ansøge hos det pågældende selskab, hvor du allerede har dit eksisterende lån. Så foretager de endnu en kreditvurdering af dig, hvorefter du vil modtage svar på om du kan forhøje lånebeløbet.
For at finde det billigste lån på markedet, anbefales det at du kigger på debitorrenten, men i særdeleshed lånets ÅOP. En lav ÅOP er ønskværdigt, da det indikerer at der er færre omkostninger forbundet med det pågældende lån. Vilkårene for de mange finansielle ydelser som de pågældende lånevirksomheder kan tilbyde, varierer betragteligt alt efter hvilket selskab der er tale om. Derfor anbefales du at sammenligne udbyderne med hinanden inden du optager lånet en ekstra gang, selvom du har hørt at X skulle være billigere end Y.
ÅOP står kort og godt for årlige omkostninger i procent, og er muligvis det bedste tal at sammenligne lånetilbud på. Modsat debitorrenten er omkostningerne (eksempelvis startgebyr, månedligt gebyr osv.) for lånet nemlig inkluderet i ÅOP'en. Jo lavere en ÅOP er, jo billigere vil det derfor være at optage lånet og desto mindre skal I tilbagebetale. I nogle tilfælde kan ÅOP dog være en smule misvisende, da den vil være betydeligt højere ved meget kortfristede lån, med løbetid på under et år. Hvad er ÅOP beskæftiger sig mere dybdegående med definitionen på begrebet, og hvad ÅOP betyder i en lån-kontekst.
Ved et lån uden sikkerhed skal man ikke stille en sikkerhed, eksempelvis i form af pant af værdigenstande eller hus, for at optage et givent lån. Der findes dog mange typer lån, navnlig dem i banken og hos realkreditinstitutter, hvor man netop stiller en sikkerhed i lånebeløbet. Her indgår der typisk også en omfattende kreditvurdering af en. Det fleste forbrugslån, og andre former for lån på nettet, tilbydes uden at du skal stille en sikkerhed i det lånte beløb. Det er derfor muligt at anskaffe et lån uden sikkerhed, ved at ansøge om eksempelvis et forbrugslån online.
RKI står for Ribers Kredit Information, og er et register over dårlige betalere, som i dag ejes af Experian. Virksomheder har mulighed for at registrere deres kunder i denne database, hvis de ikke har betalt afdragene på deres gæld. Virksomheder som udbetaler varer og serviceydelser på kredit, samt udlånsselskaber og banker, er nogle af de primære virksomheder som registrerer brugere i RKI. Andre virksomheder kan tilgå dette register, og se om en låneansøger eller køber på kredit står registreret, og derved betegnes som dårlig betaler. Man kan derfor sjældent låne penge trods rki registrering, og det er de færreste lånevirksomheder der opfatter det som ingen hindring, at man står i RKI.
Der medfører desværre en række begrænsninger når man er registreret i Ribers Kredit Information, og er interesseret i en given finansiel ydelse såsom forbrugs lån. Størstedelen af de virksomheder, som udbyder forbrugslån vil ikke godkende låneansøgere, der er registreret i RKI. Det skyldes, at ansøgerens kreditværdi bliver påvirket negativt, da man vurderer, at det vil blive svært for ansøgeren at tilbagebetale lånet, når der i forvejen eksisterer ubetalte lån, eller regninger fra køb på kredit. Lånevirksomheden tør ikke risikere at debitor blot bliver yderligere forgældet, og ikke er i stand til at overholde afdragsordningen indgået i låneaftalen.
Inkasso er at inddrive et gældsbeløb, som ikke er blevet betalt tilbage rettidigt. Der findes flere forskellige inkassoforløb, alt efter hvilken gæld der er tale om. Der findes flere inkassovirksomheder, som specialiserer sig i at inddrive det skyldners beløb til udlåneren. En udlånsvirksomhed kan vælge at sende et krav om betaling til inkasso, først og fremmest ved at oplyse debitor om dette. Betaler man ikke som aftalt i låneaftalen, kan man modtage rykkerskrivelser for den manglende betaling.
Private erhvervsdrivende, herunder udlånsselskaberne på internettet, må i kraft af indmeldelsen af en misligholdt betaling, sende i alt tre gebyrbelagte rykkere, af maksimum 100 kr. per rykker. Det offentlige kan derimod opkræve op til 250 kr. per rykker. Mellem hver rykker får man en frist på 10 dage, hvor det er muligt at betale betalingskravet, inden den næste bliver sendt ud.